Vektorbårne sygdomme er sygdomme, der spredes af insekter (og flåter). De smitter ikke direkte fra vært til vært, men kører i stedet i en evig cyklus mellem vektorer og værter.
For at komme til en ny vært skal de altid først gennem en vektor. Fordi vektorerne er koldblodige er det lufttemperaturen, der bestemmer om parasitterne eller virus kan nå at udvikles i
løbet af en mygs korte levetid. Når en myg selv smittes med fx malaria, bruger parasitterne den har suges i sig mange dage på at trænge fra mavesækken og ud i myggens spytkirtler.
Det er først når parasitter eller virus når frem til spytkirtlerne, at myggen kan smitte en ny vært. Det er også temperaturen, der afgør hvor ofte myggene stikker og dermed hvor mange nye mennesker,
de kan nå at smitte efter smitten er nået ud i spytkirtlerne. Derfor stiger antallet af disse vektorbårne sygdomme jo længere sydpå vi kommer.
Men hvis varmen rykker nordpå vil sygdommene naturligvis kunne følge med.
I de sidste 10-15 år er mange tegn på at vektorbårne sygdomme faktisk rykker fra Afrika og Asien, ind i Sydeuropa og videre nordpå.
I de seneste år har vi haft udbrud af Dengue feber og Chikungunya i Sydeuropa. Og vi har set det ene udbrud af bluetongue virus efter det andet hos kvæg og får i Italien,
Spanien og Grækenland og senest også i Skandinavien.
Men er det klimaets skyld eller er der andre faktorer, der driver denne spredning af vektorbårne sygdomme nordpå? Vi ved at globaliseringen af handel med varer dramatisk øger risikoen for at
indslæbe en vektor med en farlig sygdom. Fly letter fra Afrika med frugt og blomster og lander få timer senere i Europa. Og turister og migranter bevæger sig rundt i verden i et omfang og med
en hastighed vi aldrig tidligere har set.
Hvis de udbrud af vektorbårne sygdomme vi har set i Europa virkelig skyldes disse beskedne klimaændringer er der grund til bekymring. Og det bringes ofte frem i debatten om klimaændringer,
at vi vil få flere vektorbårne sygdomme i et fremtidigt varmere klima. Der er ingen, der bestrider at stigende temperaturer vil gøre det lettere for vektorbårne sygdomme at spredes.
Til gengæld ved vi ikke om de tendenser vi ser nu, rent faktisk kan tilskrives klimaændringer. Vi kan heller ikke med sikkerhed vide hvad effekten reelt er på længere sigt.
Men vi har derfor regnet på dette her på Veterinærinstituttet. Det har vi gjort ved at bygge matematiske modeller for smittespredning for fire infektioner:
• Malaria som er en blodparasit i mennesker. Den spredes af malariamyg, der er meget almindelige i Norden, selvom det næsten hundrede år siden de sidst spredte parasitten på vores breddegrader.
• Bluetongue som er en virus i drøvtyggere (køer, får og geder). Den spredes af mitter, som er en slags meget små blodsugende myg (i Sverige kaldes de ’knot’). De findes i store mængder næsten overalt i Norden.
En enkelt fælde i en kostald kan fange 20.000 mitter på en enkelt nat.
• Dirofilarier som er en parasitisk orm i hunde, men som også kan smitte til mennesker. Den spredes af stikmyg.
• Afrikansk hestesyge som er en meget dødelig sygdom hos heste. Den spredes af de samme mitter som spreder bluetongue virus. Og de to virus er nært beslægtede.
• Vi har også anvendt en statistisk model for tigermyggen. Der er nemlig ikke kun sygdomme der kan sprede sig nordpå. Også nye sygdomsspredende insekter breder sig i Europa
Vores sygdomsmodeller er mekaniske procesmodeller. Det vil sige, at vi forsøger at lave modeller, der efterligner de biologiske processer i naturen.
Hver dag beregner modellerne hvor mange vektorer, der bider en smittet vært. Så følger modellerne disse vektorer indtil den sidste vektor fra den dag er død.
Så bruger vi temperaturen til at regne ud hvor længe det tog før smitten nåede ud i spytkirtlerne på vektorerne og regner derefter ud hvor mange gange vektorerne har stukket nye værter i den periode,
hvor de kunne bringe smitten videre. På den måde kan vi estimere hvor mange nye værter der smittes i hver cyklus i smittespredningen. Naturen er meget kompleks og det er vanskeligt præcist at beregne
den sande smittespredning både for nutiden og for fremtiden. Men modellerne er formodentligt ganske gode til at beregne hvor meget smittespredningen ændre sig i forhold til i dag. Derfor beregner vi
både smittespredningen i dag og i fremtiden. Modellerne beregner f.eks. at der kan ske malariaspredning allerede i dag. Det er ikke overraskende da malaria tidligere har været ganske almindelig i Norden.
Det bedste er at sammenligne den beregnede spredning i dag med den forventede spredning i fremtiden. Dette giver et bedre indtryk af effekten af klimaændringerne end hvis man alene ser på den beregnede
smittespredning i fremtiden. Hvis man kun ser på den beregnede smittespredning i fremtiden kan man få et overdrevet negativt indtryk af effekten af klimaforandringerne.
Modellerne viser ikke om disse sygdomme vil kunne etablere sig permanent i Skandinavien. Modellerne viser hvad der kunne ske, hvis f.eks. en turist vendte hjem fra Thailand med en ubehandlet malariainfektion,
eller hvis en hest med afrikanske hestesyge blev importeret.
| |
|
